Sagnet om Helene

Der var engang nogle munke fra Asserbo som stod nede på Nordstranden da liget af en ung kvinde drev ind til kysten på en stor sten. Uden at vide hvem hun var bar de hende i land, hvor de for et øjeblik lagde hende på en afsats på skrænten.

I det samme sprang en kilde frem under hende.

Da blev munkene klar over at det var en helgeninde de havde båret.

Brødebetynget kastede de sig på deres knæ ved hendes båre, hvorefter skrænten åbnede sig i en kløft ved siden af kilden.

De bar hende op gennem kildeskåret og videre i retning mod Tibirke Kirkegård.

Undervejs blev kisten så tung at den sank i jorden. På det sted velsignede de jorden og kastede sig endnu en gang på deres knæ.

Siden er kilden og graven hvert år omkring Sankt Hans blevet besøgt af store skarer som har fået deres førlighed og munterhed tilbage i kraft af Helenes jærtegn og undere.

Kildeangivelse: Karl Erik Frederiksen, Troldtøjets Sand - samt andre sagn og vandrehistorier fra Tibirke og Arresøs opland, 122 sider,